Forløbet for et testamente

Herunder ses forløbet for oprettelsen af et testamente. Hvis du har et ønske om at få oprettet testamente, så kan du kontakte os her.

1. Uforpligtende samtale

Hvis du har kontaktet os for en uforpligtende indledende samtale, vil vi som det første ringe dig op. I den forbindelse fortæller du os om dine ønsker, og vi vurderer, om du har behov for et testamente.

2. Møde

Næste skridt er en samtale omkring dit kommende testamente. Inden mødet vil du få oplyst en pris for testamentet.

På mødet vil dine ønsker og tanker omkring arven efter dig drøftes, ligesom vi vil gennemgå, hvordan et testamente sikrer dine ønsker bedst muligt. Herudover vil vi også gennemgå de oplysninger, som er nødvendige for at kunne udarbejde et testamente til dig.

3. Udkast til testamente

Det næste step er, at vi skræddersyer et testamente, der passer til dig. Vi udarbejder udkastet baseret på drøftelser fra vores tidligere møde.

4. Godkendelse af testamentet

Du får udkast til testamentet til gennemsyn. Du har i den forbindelse mulighed for at komme med rettelser og spørgsmål til udkastet.

Når du kan godkende udkastet, går vi videre til næste skridt.

5. Ikrafttrædelse

Efter du har godkendt testamentet, skal testamentet som udgangspunkt underskrives ved notaren i Retten.

Typisk sender vi testamentet til dig, inden du skal til Notaren. Nogle notarer kræver, at du har bestilt tid på forhånd, mens andre ikke har krav om tidsbestilling. Dette oplyser vi dig om forinden, så du ved, hvordan du skal bære dig ad.

Når du møder op hos notaren, underskriver du testamentet under notarens tilstedeværelse. Det koster 300 kr. i afgift. Derefter er testamentet gyldigt.

Hvis du ikke ønsker, at dit testamente skal være et notartestemente, er det også en mulighed at oprette et vidnetestamente. Et vidnetestamente underskrives i nærvær af to vidner. Du kan læse mere om forskellen og kravene til de to testamenter her.

6. Testators død

Der vil, når skifteretten modtager dødsanmeldelsen, automatisk blive sendt en forespørgsel til Centralregistret for Testamenter, hvor notartestamentet bliver opbevaret. Det samme gælder ikke for vidnetestamenter. Der er derfor en risiko for, at man ikke finder vidnetestamentet ved testators død.

Den klare fordel ved notartestamentet er, at du er sikker på, at testamentet kommer frem, når dødsboet skal skiftes. Derudover har notaren også vurderet, om testator er testamentshabil. Det betyder, at ved testators død har notartestamentet også en stærk bevismæssig værdi, hvis nogen skulle betvivle det. Notartestamentet er derfor sværere at betvivle end et vidnetestamente.

Ved testators død vil dødsboet deles efter det gyldige testamente.

Har du brug for hjælp?

Vores specialiserede advokater indenfor familie- og arveret vil meget gerne hjælpe dig med rådgivning om, hvordan du sikrer dine efterladte bedst muligt i tilfælde af din død. Dermed behøver du ikke bekymre dig om, hvad der sker med arven efter dig, hvis der skulle ske dig noget. Vi står altid til rådighed, så hold dig ikke tilbage med at kontakte os.