Generelt om testamenter

Her kan du læse om, hvad et testamente er. Når du opretter et testamente, så skal du være opmærksom på nedenstående punkter. Når du laver et testamente i samarbejde med os, så sikrer vi, at du tager stilling til disse. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

  1. Hvad er et testamente?
  2. Hvorfor skal jeg have et testamente?
  3. Hvem arver, når man er gift?
  4. Hvem arver, når man ikke er gift-men samboende?
  5. Hvorfor skal jeg oprette et testamente? 
  6. Hvordan skriver man et testamente?
  7. Notartestamente
  8. Vidnetestamente
  9. Nødtestamente
  10. Hvilken form skal jeg vælge? 
  11. Behøver jeg en advokat- og hvad koster det? 
  12. Hvornår er mit testamente gyldigt?
  13. Hvor skal jeg gøre af mit testamente?

 

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvori testamentets ophavsmand, kaldet testator, fortæller sine ønsker til fordelingen af formue og værdier ved dødsfald.

Et testamente kan helt konkret fordele sommerhuse, veteranbiler og måske værdifulde genstande efter din død, som vi kender det fra gamle film. Men vigtigere endnu kan det sikre, at dine nærmeste kan fortsætte livet i vante rammer, når du ikke længere er her.

 

Hvorfor skal jeg have et testamente?

Mange efterladte oplever nemlig situationer, hvor de må flytte fra hus og hjem, når livsledsageren går bort, da arven uden et testamente skal fordeles efter arveloven. Situationer, hvor fremmedgjorte familiemedlemmer arver over de nære på grund af arveklasser, kan også være med til at tilsætte sorgen med frustrationer og vrede. Disse situationer kan du undgå med et testamente.

Arvereglerne er komplicerede, spørgsmålene svære og konsekvenserne store, når du laver dit testamente. Vi vil derfor altid anbefale, at man får juridisk bistand til oprettelse af testamente.

Før du kan tage stilling til dette meget vigtige spørgsmål, må du først gøre dig klart, hvem der arver dig, hvis du ikke foretager dig noget. Uden et testamente vil din arv blive fordelt efter arvelovens almindelige regler, hvilket er beskrevet her.

Kan du herefter konstatere, at din arv enten havner i de forkerte lommer eller måske i de rigtige men efter et forkert fordelingsprincip – ja, så har du behov for et testamente.

Faktisk har langt de fleste voksne danskere behov for et testamente, og mange ved det slet ikke.

Hvem arver, når man er gift?

Er du gift? Så tænker du måske, at du og din ægtefælle allerede er ”dækket ind” af loven. Men det er langt fra altid tilfældet. Er der børn i ægteskabet, vil ægtefællen efter den nugældende arvelov nemlig alene arve halvdelen af arven og børnene resten. Det stemmer sjældent overens med ægtefællernes behov og ønske. For de fleste er ønsket i første omgang at give hinanden mest muligt arv, sådan at den længstlevende kan blive i det fælles hjem og opretholde en sædvanlig levestandard.

Hvem arver, når man ikke er gift-men samboende?

For ugifte samlevende er behovet endnu større, idet der fortsat ikke er indført en legal arveret mellem samlevende. Det vil sige – uden et testamente arver din samlever intet!

 

Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Der kan også være andre grunde til at oprette et testamente end selve arvefordelingen, for eksempel hvis du ønsker at gøre dine arvingers arv efter dig til særeje, så den ikke skal deles med en eventuel ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse. Det kan også være, at du ønsker, at en af dine arvinger skal arve en bestemt ting, for eksempel dit sommerhus eller motorcykel.

Er du stadig i tvivl om dit behov for et testamente – så kontakt os for en vurdering. Det koster ikke noget.

Hvordan skriver man et testamente?

Der er flere måder at udarbejde et testamente på. Typen af testamente du bør vælge, er afhængig af din situation og ind i mellem også den generelle samfundsmæssige situation, hvis domstolene eksempelvis holder lukket. Herunder kan du læse nærmere om de forskellige testamentetyper samt hvornår og hvordan de laves.

Notartestamente

Et notartestamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under overværelse af en notar. Notaren skal påtegne testamentet og afgive erklæring om:

  • Identiteten på opretteren.
  • Hvorvidt opretteren fornuftsmæssigt var i stand til at oprette et testamente.
  • Hvilke personer, der var til stede da testamentet blev underskrevet.
  • Andre omstændigheder, der kan være af betydning for testamentets gyldighed.

 

Vidnetestamente

Denne testamentetype anbefales og benyttes i tilfælde af fx corona udbrud, hvor domstolene ikke holder åbent.

Et vidnetestamente skal oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse af to vidner, der straks efter testators underskrift skal skrive deres navne på testamentet. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, og de skal have kendskab til, at de bevidner oprettelsen af et testamente.

Der stilles følgende gyldighedsbetingelser til vidnerne:

  • Vidnerne skal være fyldt 18 år og må ikke på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand mangle forståelse for vidnebekræftelsens betydning.
  • Vidnerne må ikke have personlige interesser i testamentets oprettelse. Derfor må vidnerne ikke selv – og ej heller deres nærmeste familie – være begunstiget i testamentet. Der må heller ikke være en begunstigelse af en person eller en institution, som vidnerne har en særlig tilknytning til. Der må i øvrigt heller ikke foreligge omstændigheder, som kan vække tvivl om vidnernes habilitet.

Endvidere nævnes i loven en række oplysninger, som vidnerne bør give i forbindelse med deres underskrift på testamentet. Der er ikke tale om gyldighedsbetingelser, men beviskraften af vidnernes medvirken vil i meget høj grad afhænge af, hvorvidt lovens anvisninger er fulgt.

 

Nødtestamente

Et nødtestamente kan oprettes af den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et notar– eller vidnetestamente. Der stilles ikke længere formkrav til oprettelsen. Det vil sige – enhver tilkendegivelse fra afdøde, som for eksempel en sms, en besked på en telefonsvarer eller en e-mail, kan være omfattet. Et nødtestamente kan, som ordet antyder, kun oprettes i en nødsituation, og det bortfalder automatisk efter 3 måneder.

 

Hvilken form skal jeg vælge?

Det kan være svært at vælge mellem de forskellige testamentetyper. Det er en generel betingelse for at oprette et testamente, at opretteren var i stand til at handle fornuftsmæssigt på tidspunktet for testamentets oprettelse.

Testamentshabiliteten er en af de ting, som notaren skal påse, og dette er en af grundene til, at alle testamenter bør oprettes som notartestamenter. Har et testamente en påtegning fra en notar, hvoraf det fremgår, at opretteren var testamentshabil, vil det have stærk bevismæssig værdi. Eventuelle forbigåede arvinger vil således efterfølgende få meget svært ved at få testamentet tilsidesat med henvisning til manglende testamentshabilitet.

Andre fordele ved notartestamenter

Hertil kommer, at et notartestamente har den fordel, at der er garanti for, at det kommer for dagens lys, når det engang bliver aktuelt. Notaren beholder nemlig en kopi af dit testamente, som indberettes til Centralregisteret for Testamenter. Hver gang Skifteretten modtager en dødsanmeldelse, sendes der helt automatisk en forespørgsel til Registeret med det formål at få oplyst, om afdøde havde oprettet testamente. Det anbefales naturligvis, at man altid opbevarer sit testamente et sikkert sted. Men skulle det bortkomme, er det med et notartestamente ingen katastrofe, idet der altid findes en genpart i Registeret.

 

Behøver jeg en advokat – og hvad koster det?

JA! Er det korte svar på det første spørgsmål.

Først og fremmest skal dit testamente holde vand rent juridisk. Dine ønsker kan være nok så fornuftige og velbegrundede, men det nytter bare ikke meget, hvis de senere bliver tilsidesat, fordi de strider mod gældende lovgivning.

Hvis dit testamente ikke er klart nok formuleret, risikerer du også, at dine efterladte senere havner i indbyrdes stridigheder, hvor det i sidste ende kan blive domstolene, der må afgøre, hvordan man skal forstå ordlyden af testamentet.

Hertil kommer, at der lovgivningsmæssigt stilles formkrav til selve oprettelsen af testamentet. Konsekvensen af, at formkravene ikke er opfyldt er, at testamentet enten er ugyldigt eller anfægteligt.

Et godt og gennemarbejdet testamente kræver et indgående kendskab til både lovgivningen og den juridiske praksis. Advokatbistand i forbindelse med testamentsoprettelse er derfor et must – og faktisk er det ikke så dyrt, som du måske tror.

Vi kan hjælpe dig med valget mellem testamentetyper. Se vores advokater her.

Hvornår er mit testamente gyldigt?

Når vi i fællesskab er nået frem til, hvordan dit testamente skal formuleres, skal det underskrives for notaren. I nogle retskredse kræver et møde med notaren forudgående tidsbestilling, mens man i andre alene skal henvende sig i rettens normale åbningstid.

Hvis du på grund af sygdom er ude af stand til at møde op på notarens kontor, er der mulighed for, at du kan få notaren til at komme til din bopæl mod, at du betaler befordringsudgiften.

Du vil forinden mødet hos notaren have modtaget det originale testamente samt en genpart heraf fra os. Begge dokumenter skal medbringes til mødet.

Da en af notarens vigtigste opgaver er at godtgøre din identitet, er det meget vigtigt, at du til mødet medbringer billedlegitimation – for eksempel i form af pas eller kørekort. Endvidere skal du huske 300,00 kr., som udgør retsafgiften. De fleste retskredse accepterer betaling med dankort, og nogen steder accepteres også MobilePay.

Notaren skal sikre sig, at du er testamentshabil. Det vil sige, at du er i stand at handle fornuftsmæssigt. Dette får notaren normalt meget hurtigt et indtryk af, men ellers vil det typisk ske ved en samtale om vind og vejr eller ved at tale lidt om indholdet af det testamente, der ønskes oprettet. Du bør være opmærksom på, at notaren ikke har pligt til at kontrollere indholdet af dit testamente.

Dit testamente er gyldigt fra det øjeblik, det er underskrevet.

Notaren beholder genparten af testamentet og indberetter det til Centralregisteret for Testamenter. Det originale testamente vil efter notarens påtegning blive returneret til Testamente.dk, hvorefter det videresendes til dig til opbevaring.

Hvor skal jeg gøre af mit testamente?

Du anbefales at opbevare testamentet et sikkert sted, der dog er nemt at finde. Men skulle det bortkomme, er det ingen katastrofe, idet der altid vil være en genpart at finde i Centralregisteret for Testamenter.

Endvidere anbefales du at tage dit testamente frem med jævne mellemrum – for eksempel en gang årligt med henblik på at tjekke, om noget bør opdateres/ændres.

Du kan trygt stole på os. Lad os rådgive dig om valget mellem de forskellige testamentetyper. Vi har været eksperter siden 1987. Testamente.dk – en del af Advokatgruppen.

Har du brug for hjælp?

Vi er en del af Advokatgruppen, som har oprettet testamenter og fremtidsfuldmagter mv. siden 1987. Vores specialiserede advokater vil meget gerne hjælpe dig med at sikre din familie i fremtiden. Dermed behøver du ikke bekymre dig om, hvad der sker med din arv, hvis der skulle ske dig noget. Vi står altid til rådighed, så hold dig ikke tilbage med at række ud.