11 gode grunde til at lave et testamente

Har du styr på, hvem der arver efter dig? Det kan have store konsekvenser, hvis ikke du er opmærksom på, hvordan arven bliver fordelt efter dig. Reglerne kan synes svære og uoverskuelige og mange er derfor i tvivl om, hvorvidt de skal oprette et testamente.

Ved at oprette et testamente får du i høj grad mulighed for at bestemme, hvordan arven efter dig skal fordeles. Det kan være, at du ønsker at begunstige din samlever, eller at du er en del af en sammenbragt familie. Vi har derfor samlet en række momenter du bør være opmærksom på, ved vurderingen af om du bør oprette et testamente. Læs med nedenunder for at blive klogere.

1. Du ønsker ikke arven skal følge arvelovens rækkefølge

Når du afgår ved døden, vil arven efter dig fordeles mellem dine familiemedlemmer i overensstemmelse med arvelovens regler:

Den første arveklasse er dine børn og din ægtefælle

Den anden arveklasse er dine forældre, søskende, nevøer og niecer

Den tredje arveklasse er dine bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre

Ved fordelingen af arven starter man i første arveklasse. Man bevæger sig kun videre til næste arveklasse, såfremt der ikke findes en arving i den foregående. Det vil sige, at hvis du hverken er gift eller har børn, så vil dine arvinger i anden arveklasse arve efter dig. Hvis der ikke er nogle levende familiemedlemmer i anden arveklasse, vil man bevæge sig videre til tredje arveklasse.

Du kan læse mere om fordelingen af arven i de forskellige arveklasser her.

2. Du ønsker, at din ægtefælle eller dine børn skal arve mest muligt

En af problematikkerne ved at følge arvelovens fordeling er, at nogle ægtefæller er nødt til at sælge familiens bolig for at realisere arven til børnene. Det skyldes, at ægtefællen alene får halvdelen af formuen i arv, hvor børnene får den anden halvdel. For at undgå, at ægtefællen skal sælge familiens bolig, kan du/I lave et testamente, hvor den længstlevende ægtefælle arver mest muligt.

Under iagttagelse af særlige regler kan den længstlevende ægtefælle dog også sidde i uskiftet bo, hvorved fordelingen af arven udskydes. Læs mere herom under pkt. 8.

3. Du er ikke gift, men har en samlever

Ifølge arveloven vil en samlever ikke arve efter dig, når du afgår ved døden. Det gælder, uanset hvor længe I har været samlevende og/eller delt adresse og økonomi. Såfremt du ønsker at sikre din samlever ved din bortgang, er det derfor altgørende, at du opretter et testamente. Det kan I gøre sammen eller hver for sig. Du kan læse mere om ugifte samlevende her.

4. Du vil springe et led over

Som nævnt ovenfor, vil arven blive fordelt som under pkt. 1, når man ikke har oprettet et testamente. Hvis ikke du ønsker denne fordeling, fordi du vil springe et led eller en arving over, kan du gyldigt gøre dette ved testamente. Dog skal du være opmærksom på, at dine børn og ægtefælle altid skal have deres tvangsarv.

5. Arven skal være særeje

Hvis du ønsker, at arven efter dig skal være særeje, skal du bestemme dette ved et testamente. Når arv bliver gjort til særeje, betyder det, at den ikke skal deles mellem arvingen og dennes ægtefælle ved skilsmisse eller separation.

Du kan læse nærmere om særeje, herunder de forskellige typer ved at trykke her.

6. Arven skal båndlægges

Hvis du ønsker at arven efter dig skal båndlægges, skal dette også besluttes ved testamente. At arven bliver båndlagt betyder, at arvingen ikke kan råde over de båndlagte midler. Båndlæggelsen kan være knyttet til en særlig begivenhed eller alder, men den kan også være knyttet til et særligt formål. Som eksempler kan nævnes:

  • Arven skal båndlægges til bolig
  • Arven udbetales på månedlig basis
  • Arven skal båndlægges indtil arvingen er fyldt 30 år

Du kan læse mere om båndlagt arv lige her.

7. Du eller din ægtefælle har særbørn

Som det fremgår af pkt. 1, indgår særbørn ikke i de 3 arveklasser. Det betyder, at det alene er dine biologiske/juridiske børn som arver efter dig. Såfremt du er en del af en sammenbragt familie, og du ønsker at din ægtefælles særbørn skal arve på lige fod med dine børn, skal dette besluttes ved testamente.

8. Du vil sidde i uskiftet bo

Når man sidder i uskiftet bo, udskyder man arvens fordeling og foretager derfor ikke noget egentlig skifte. Du har som udgangspunkt krav på at sidde i uskiftet bo såfremt du er gift, har fællesbørn og delingsformue.

Du har dog ikke ret til at sidde i uskiftet bo, såfremt din ægtefælle har særbørn. I dette tilfælde skal særbørnene give samtykke hertil, da de først vil få deres del af arven når du går bort. Dette samtykke kan indhentes som forhåndssamtykke og vedlægges et testamente.

Nogle ægtefæller vælger også at lave et testamente, hvor de begrænser særbarnets arv til tvangsarven, såfremt de ikke ønsker at give tilladelse til at bonusforælderen sidder i uskiftet bo. Du kan læse mere om fordele og ulemper ved uskiftet bo lige her.

9. Du har ingen arvinger efter arveloven og ønsker ikke din arv skal gå til statskassen

Såfremt du ikke har nogle arvinger nævnt under pkt. 1, vil arven efter dig gå til statskassen. Dette kan du undgå ved at oprette et testamente, hvor du bestemmer, hvem der skal arve efter dig.

10. Du ønsker at arven efter dig skal gå til en velgørende organisation

Det er tillige nødvendigt at oprette et testamente, såfremt du ønsker, at en velgørende organisation skal arve efter dig. Det kan eksempelvis være Kræftens Bekæmpelse eller Kattens Værn.

Ved at indskrive en afgiftsfritaget organisation, har du mulighed for at lave et afgiftsbesparende testamente. Det betyder, at du indsætter en organisation til at modtage et beløb mod at de betaler arveafgiften i boet. På den måde kan du sikre, at dine arvinger modtager et større beløb af deres arv. Det er særligt smart, hvor du efterlader arvinger, der betaler en høj afgift (tillægsboafgift).

11. Du ønsker at en særlig genstand skal gå til en bestemt person eller arving

Hvis du har et særligt ønske om, hvordan dit indbo skal fordeles, kan dette besluttes ved testamente. Det kan eksempelvis være dine smykker, et golfsæt eller andre genstande med særlige affektionsværdi. En sådan fordeling kan indskrives i et testamente eller ved at lave et særskilt indbotestamente.

Du har som udgangspunkt fri råderet over egne ting, der kan dog gælde nogle begrænsninger i lovens kvalitative udtagelsesregler. Det er derfor en god idé at rådføre dig med en advokat herom.

Kontakt os i dag

Som belyst ovenfor, er der mange grunde til at oprette et testamente. Der kan endda være yderligere end de ovenfornævnte, da listen ikke er udtømmende. Vi anbefaler derfor altid, at du rådfører dig med en advokat så du er sikker på, hvordan arven fordeles efter dig.

Testamente.dk er er en del af Advokatgruppen, og vi har mange års erfaring med oprettelse og udfærdigelse af testamenter. Vores advokater er nemlig specialiser inden for familie- og arveret.

Såfremt ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er du mere en velkommen til at kontakte os. Du kan udfylde vores kontaktformular her, og så ringer vi dig op. Første samtale er altid gratis.