Adoption – hvem arver?

Er du adopteret, og er du i tvivl om, hvilke konsekvenser det har for dig og din familie rent arvemæssigt? Det korte svar er, at adoptionens arveretlige virkninger afhænger af, hvornår adoptionen er gennemført.

I 1923 trådte den første adoptionslov i kraft. Før denne tid afhang adoptionens arveretlige konsekvenser af, hvordan adoptionsbevillingen blev udformet. Typisk blev adoptivbarnet tillagt arveret efter adoptanten (dvs. den som havde adopteret barnet), men ikke efter dennes slægt.

Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.

1. Adoptionen gennemført den 1. april 1923 eller senere
2. Adoptionen gennemført den 1. januar 1957 eller senere

 Fra 1. april 1923 havde en adoption den arveretlige virkning, at adoptivbarnet fik arveret efter adoptanten – men ikke dennes slægt. Arveretten gælder også adoptivbarnets livsarvinger (dvs. børn og disses efterkommere). Der kunne dog i adoptionsbevillingen være taget forbehold om, at adoptionsbevillingen ikke skulle medføre indskrænkninger i adoptantens testationskompetence. Dette betød, at adoptivbarnets arv efter adoptanten ved testamente helt kunne afskæres. Adoptanten (men ikke dennes slægt) har derimod kun arveret efter adoptivbarnet, hvis ikke adoptivbarnet efterlader sig en ægtefælle eller arveberettiget slægt. Adoptivbarnet kan ved testamente frit disponere over sin arv med den virkning, at adoptantens arveret bortfalder.

Adoptionen medførte ingen ændringer i adoptivbarnets arveret efter dets biologiske slægt eller den biologiske slægts arveret efter adoptivbarnet.

For adoptioner gennemført i perioden fra 1. april 1923 til 31. december 1956, gælder således det udgangspunkt, at adoptivbarnet både arver efter adoptanten og sin biologiske slægt.

I 1957 blev adoptionsloven ændret således, at adoptioner gennemført efter ændringen skete ud fra et princip om fuldt familieskifte, således at adoptivbarnet og dennes livsarvinger fik arveret efter adoptanten og dennes slægt samtidigt med, at arveretten mellem adoptivbarnet og dennes biologiske slægt bortfaldt.

Frem til 1972 var det dog fortsat muligt i adoptionsbevillingen at tage forbehold om, at arveretten mellem adoptivbarnet og dennes biologiske slægt skulle bevares. Det var altså frem til 1972 muligt at bevare to-familieprincippet i forbindelse med en adoption.

Adoptioner, der gennemføres efter 1972, hvor muligheden for arveretsforbeholdet faldt bort, sker således altid ud fra princippet om fuldt familieskifte.

Har du brug for rådgivning om adoption og arv?

Vores advokater er specialiseret inden for testamenter – og kan dermed fortælle dig, hvordan du er stillet rent arvemæssigt – uanset hvordan din familie er sammensat. Vi er desuden en del af Advokatgruppen, som har været eksperter i familieret siden 1987.