Hvem arver ifølge arveloven?

Her kan du læse om, hvem der arver i følge arveloven. Hvis du gerne vil have specifik og tilpasset rådgivning, er du meget velkommen til at kontakte os.

Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.

1. Hvordan opdeler arveloven?
2. Friarv og tvangsarv
3. Fordeling af arv mellem legatar og arving
4. Disponerer du alene over din friarv?
5. Kontant arv eller bestemte genstande
6. De legale arvingers andelsret i boet
7. Tvangsarven kan gøres “kontant”!

 

Hvordan opdeler arveloven?

Den danske arvelov opdeler arvingerne i tre klasser:

• 1. arveklasse: Dine børn og din ægtefælle.
  Din ægtefælle vil arve halvdelen og dine børn den anden halvdel. Er et eller flere af dine børn døde, vil vedkommendes børn arve i stedet for. Efterlader du dig ingen ægtefælle, arver dine børn hele arven og omvendt. Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, går arven videre til 2. arveklasse.
• 2. arveklasse: Forældre, søskende og nevøer/niecer.
  Dine forældre arver halvdelen af arven hver. Har du ingen forældre, vil arven gå videre til dine forældres børn, altså dine søskende. Er dine søskende også døde, vil deres børn, og altså dine nevøer/niecer arve. Er der ingen i arveklasse 2, går arven videre til arveklasse 3.
• 3. arveklasse: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre.
  Dine bedsteforældre arver halvdelen hver. Er dine bedsteforældre døde, arver deres børn, altså dine far- og morbrødre, fastre og mostre. Børn af far- og morbrødre, fastre og mostre er ikke arvinger efter Arveloven. Er der heller ingen arvinger i 3. arveklasse går arven til Statskassen.

 

Friarv og tvangsarv

• Din ægtefælle og dine børn er dine tvangsarvinger. Det betyder, at de skal arve en vis del af arven efter dig, også kaldet tvangsarven.
• Tvangsarven udgør efter den nugældende arvelov (vedtaget 1. januar 2008) ¼ af arven. Efterlader du både ægtefælle og børn, arver de 1/2 hver af tvangsarven.
• Når du har ægtefælle og/eller børn, udgør den del, du kan disponere over ved testamente (friarven) altså ¾ af din samlede arv.
•  Du kan yderligere begrænse dine børns arv, sådan at tvangsarven til hvert barn maksimalt udgør kr. 1.360.000 (2022-niveau).
•  Har du hverken ægtefælle eller børn, kan du råde over hele din arv ved testamente.

Det helt centrale i dit testamente vil som regel være selve fordelingen af din arv.

Du har helt sikkert gjort dig nogle tanker om, hvem du ønsker at din fordeling af arv skal foregå. Har du børn og/eller ægtefælle, har du tvangsarvinger og dermed ikke testationskompetence over hele arven. Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan begunstigelsen af dine efterladte bliver formuleret.

 

Fordeling af arv mellem legatar og arving

En person, der skal arve en bestemt pengesum eller en bestemt angiven formuegenstand, kaldes en legatar. For eksempel: Tante Sofie skal arve kr. 10.000,00.

Det modsatte af en legatar er en arving. Loven indeholder ikke nogen egentlig definition. Men en arving kan positivt defineres som den, der skal arve hele boet, en brøkdel af boet, resten af boet eller en brøkdel af resten. For eksempel: Mine fire niecer skal arve ¼ af arven hver.

Mange tænker ikke på, at man i ovennævnte eksempel stiller tante Sofie (som legatar) og de fire niecer (som arvinger) vidt forskelligt. Legatarer har nemlig ingen medbestemmelsesret i dødsboet. De har således i almindelighed ikke nogen indflydelse på, hvilken skifteform boet skal behandles efter. De har ingen stemmeret på boets skiftesamlinger eller i øvrigt nogen medbestemmelsesret vedrørende forhold, der ikke berører deres eget legat. Modsat hæfter en legatar ikke for boets gæld.

 

Disponerer du alene over din friarv?

Når du alene disponerer over din friarv, har du ifølge gældende regler mulighed for selv at bestemme, hvilken status modtageren skal have. Hvis du i ovennævnte tilfælde har et ønske om, at tante Sofie skal have medbestemmelse i dit dødsbo, kan du vælge positivt i dit testamente at bestemme, at hun skal have arvingsstatus. Omvendt har du mulighed for at bestemme, at favorit-niecen skal have arvingsstatus, mens de resterende tre niecer skal arve deres del som legatarer.

I helt særlige tilfælde har Skifteretten en kompetence til at træffe afgørelse om, at en legatar skal have stilling som arving. Skifteretten kan endvidere bestemme, at en arving skal have stilling som legatar. Det kræver, at den pågældende samtykker eller alene skal arve en ubetydelig del af boet.

 

Kontant arv eller bestemte genstande

De fleste, der opretter testamente, har alene fokus på fordeling af arv i form af kontantarven mellem arvinger skal foregå. Der kan imidlertid let opstå uenighed mellem arvingerne om fordelingen af de enkelte aktiver i boet. Hvem skal have det gamle arvestykke i entréen, tante Annas bornholmerur, maleriet af mormors barndomshjem osv. Små uoverensstemmelser vokser sig hurtigt store! Også selvom det omhandlede aktiv måske har en beskeden økonomisk værdi, idet striden typisk relaterer sig til aktiver af stor affektionsværdi for arvingerne.

Nedenfor er arvelovens regler om fordeling af boets aktiver kort gennemgået. Formålet er at give dig et overblik over de regler, man falder tilbage på, hvis du ikke tager stilling til aktivfordelingen i dit testamente.

 

De legale arvingers andelsret i boet

Arvelovens fordeling af arv giver alle afdødes slægtsarvinger og testamentsarvinger en egentlig andelsret i boet. Det skal forstås på den måde, at arvingerne indenfor deres arvelod (både tvangs- og friarv) har mulighed for at udtage bestemte aktiver til vurderingsbeløbet. På denne måde kan arvingerne sikre sig, at boets aktiver ikke sælges til tredjemand ud af boet. Reglen gælder kun, såfremt boet er solvent (giver overskud).

Derimod har slægtsarvingerne ikke en almindelig udløsningsret. Det betyder, at de ikke kan udtage aktiver, hvis værdi overstiger den pågældendes arvelod i boet.

Hvis flere arvinger ønsker samme aktiv, skal det ifølge arveloven afgøres ved lodtrækning, hvem der skal have det. En arving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, der har særlig erindringsværdi for den pågældende. Det kunne for eksempel være et sommerhus, som den pågældende arving har brugt gennem en årrække. Men det kan også være tøj, smykker, billeder eller tilsvarende er typiske eksempler.

Såfremt et aktiv ejes af en arving og boet i sameje, vil den pågældende arving have fortrinsret til at overtage boets andel – også selv om værdien overstiger arvelodden mod at betale det overskydende beløb.

Ovenstående regler om andelsret og fortrinsret gælder imidlertid ikke aktiver, som arvelader har rådet over ved testamente. Derfor – har det betydning for dig, hvor dine aktiver havner, så tag stilling i dit testamente! Så behøver dine arvinger ikke ud i en lodtrækning, og du undgår konflikter mellem arvingerne om erindringsværdi eller mangel på samme.

 

Tvangsarven kan gøres ”kontant”!

Som noget nyt er der i den nugældende arvelov indført en bestemmelse, der giver arvelader mulighed for i sit testamente at bestemme, at en livsarvings tvangsarv skal udredes kontant. Derved er der åbnet for testamentarisk at afskære livsarvingernes andelsret i boet for så vidt angår tvangsarven. Samtidigt kan det bestemmes, at en livsarving skal have ret til at udtage et bestemt aktiv indenfor sin arvelod. Dette gælder også aktiver, hvis værdi overstiger den pågældende livsarvings arvelod mod, at livsarvingen betaler det overskydende beløb kontant til boet.

Reglerne er særligt tænkt anvendelige i forbindelse med et generationsskifte af en virksomhed, idet arvelader her kan bestemme, at søn1 skal arve mest muligt og indenfor sin arvelod overtage arveladers virksomhed – eventuelt også selv om virksomhedens værdi overstiger søn´s arvelod, mens søn2 alene skal arve sin tvangsarv i form af kontanter.

Skal din virksomhed generationsskiftes, så husk denne regel, når du laver testamente.

Har du brug for rådgivning?

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst sikrer din familie. Vi er specialiserede advokater, som har stor erfaring. Vi er en del af Advokatgruppen, som har oprettet testamenter siden 1987.