Hvem arver ifølge arveloven

Arveloven opdeler arvingerne i tre klasser:

  • 1. arveklasse: Dine børn og din ægtefælle.
    Din ægtefælle vil arve halvdelen og dine børn den anden halvdel. Er et eller flere af dine børn døde, vil vedkommendes børn arve i stedet for. Efterlader du dig ingen ægtefælle, arver dine børn hele arven og omvendt. Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, går arven videre til 2. arveklasse.
  • 2. arveklasse: Forældre, søskende og nevøer/niecer.
    Dine forældre arver halvdelen af arven hver. Har du ingen forældre, vil arven gå videre til dine forældres børn, altså dine søskende. Er dine søskende også døde, vil deres børn, og altså dine nevøer/niecer arve. Er der ingen i arveklasse 2, går arven videre til arveklasse 3.
  • 3. arveklasse: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre.
    Dine bedsteforældre arver halvdelen hver. Er dine bedsteforældre døde, arver deres børn, altså dine far- og morbrødre, fastre og mostre. Børn af far- og morbrødre, fastre og mostre er ikke arvinger efter Arveloven. Er der heller ingen arvinger i 3. arveklasse går arven til Statskassen.

Friarv og tvangsarv – Hvor stor en del af arven kan der rådes over?

  • Din ægtefælle og dine børn er dine tvangsarvinger. Det betyder, at de skal arve en vis del af arven efter dig, også kaldet tvangsarven.
  • Tvangsarven udgør efter den nugældende arvelov (vedtaget 1. januar 2008) ¼ af arven. Efterlader du både ægtefælle og børn, arver de 1/2 hver af tvangsarven.
  • Når du har ægtefælle og/eller børn, udgør den del, du kan disponere over ved testamente (friarven) altså ¾ af din samlede arv.
  •  Du kan yderligere begrænse dine børns arv, sådan at tvangsarven til hvert barn maksimalt udgør kr. 1.290.000 mio. (2019-niveau).
  •  Har du hverken ægtefælle eller børn, kan du råde over hele din arv ved testamente.